Jeg hedder Signe og det er mig, der er skrædder her Hos Skrædderen. Mit speciale er tilretning af brude- og konfirmationskjoler og hver dag hjælper jeg kvinder i alle aldre og størrelser med at få deres særlige kjole til at sidde helt perfekt.

Jeg er uddannet designer og har haft skrædderiet siden 2014. Her har jeg løst næsten alle mulige udfordringer i forhold til tilretninger i tiden løb. Om du er høj eller lav, tyk eller tynd, så kan jeg få din kjole til at sidde, som var den skabt til dig.

For i årenes løb har jeg trænet mit øje til at se, hvad der virker for din figur og kjole. Dertil har jeg også trænet mine ører til at lytte til dine ønsker for kjolen. For at tilrette en så særlig kjole hviler altid på gensidig tillid og respekt.

I skrædderiet, der ligger lige ved Nørreport Station, har jeg lagt vægt på at skabe nogle rolige og intime rammer. Det er vigtigt for mig at du føler dig velkommen og i fokus, når du træder ind ad døren. Det giver nemlig de allerbedste forudsætninger for at resultatet bliver, som du vil have det.

For i sidste ende handler det jo om, at du skal føle dig smuk i en kjole, der er tilpasset til netop dig, når dagen endelig kommer.

Her kan du kan læse mere om tilretning af brude– og konfirmationskjoler.

Udover tilretning af brude- og konfirmationskjoler, udfører jeg naturligvis også andre klassiske skrædderopgaver. Det kunne f.eks. være at trylle en gammel brudekjole om til en dåbskjole, opsyning af nyt tøj fra bunden, samt op- og nedlægninger. Det kan du læse meget mere om her.

 

Ring på tel: +45 27461136
eller skriv til signe@hosskraedderen.dk for at bestille tid allerede i dag: